SEO-hjælp med Search Engine Optimization Toolkit fra Microsoft

De fleste med et website har et stort ønske om et stort antal besøgende men der er masser af forhindringer foran dette mål – og selvom konkurrenterne selvfølgelig er en af forhindringer kan ens eget website let være en forhindring i sig selv men det er til gengæld også her man ofte lettest kan sætte ind. Et af de værktøjer, der kan hjælpe dig på rette spor, er Search Engine Optimization (SEO) Toolkit fra Microsoft – en gratis udviddelse til Internet Information Services (IIS) 7.

Værktøjet går i simpleste forstand ud på, at man peger det på roden af det website man ønsker at analysere og klikker på OK-knappen. Alt afhængig af hvor stort et website man analyserer går der så nogle sekunder eller minutter og man står med en ret læsevenlig rapport over de fejl der findes sammen med en forklaring om, hvordan problemet løses. Rapporten har 3 advarselsniveauer – Information, Warning og Error – og mens Information for det meste kan overses så bør både Warning og specielt selvfølgelig Error tages alvorligt, men man skal selvfølgelig forholde sig kritisk til hver enkelt melding om fejl. Klikker du på hver enkelt advarsel får du en fuld liste og beskrivelse af blandt andet hvor problemet er fundet, hvorfor det er et problem og hvordan det kan løses

Selvom du kan nå langt med SEO Toolkit er værktøjet selvfølgelig ikke løsningen på alle problemer. Programmet kan melde alvorlige fejl som “multiple chanonical formats” (det betyder, at samme side kan tilgås via mere end én URL og der dermed er opstået Dublicate Content, hvilket kan straffes ret hårdt hos søgemaskinerne) og disse skal tilrettes absolut hurtigst muligt! Andre fejl vil ikke nødvendigvis have den store relevans for søgemaskinerne men vil ofte stadig være værd at bruge tid på at få tilrettet – men bare fordi man få ryddet ud i alle advarsler betyder det ikke nødvendigvis at man får serveret en topplacering hos søgemaskinerne da der er masser af andre parametre, der spiller ind. Se derfor dette værktøj som en hjælp til at komme i mål og ikke som hele løsningen.

SEO Toolkit installeres på din egen maskine så du er altså ikke begrænset af dit webhotel og eneste afhængig er at du har installeret IIS7.

Du kan hente SEO Toolkit her.