Sidder man lang tid foran sit Visual Studio synes jeg let man kan blive træt i øjnene af det som standard meget hvide udviklingsmiljø og selvom Visual Studio giver gode muligheder for at ændre opsætningen af skrifttyper og farver (i Tools -> Options -> Environment -> Fonts and Colors) er det noget der let kan tage alt for lang tid uden at man alligevel kommer frem til et særlig brugbart resultat.
Heldigvis findes der masser af færdige themes på nettet man uden videre kan importere og hvor alt arbejdet altså er gjort for en. Personligt er jeg stor tilhænger af de lidt mørkere temaer da det giver mine øjne meget mere ro til at få produceret noget - specielt temaet "Nightingale" sammen med skrifttypen Envy Code R benytter jeg rigtig meget. Temaet, både i en 2005 og 2008 version, samt findes her; Nightingale VS2005/VS2008.
Et skift af theme synes jeg, udover at kunne tilpasse ens arbejdsmiljø til ens øjne, også kan være en god måde at adskille forskellige udviklingssprog på hvis man fx både sidder med VB.NET, C# og F# samt få ny energi til programmeringen da det føles som at få et helt nyt udviklingsværktøj samtidig med at man beholder de features man kender til. Har du selv lavet ændringer til et tema så husk endelig at få taget backup af dem inden du skifter - ved import er det en også god idé at holde øje med præcis hvad de nye settings indeholder og fravælger enventuelle uhensigtsmæssige ting som fx tastatur-genveje.
Både export og import af temaer sker i Tools -> Import and Export Settings.
Som sagt findes der masser af andre themes på nettet og måske passer mit forslag ikke lige dig, så tag en tur rundt på nettet og se hvad du kan finde. Nedenfor et screenshot af Nightingale samt Envy Code R i aktion.

f72e7f83-add1-46e8-aaf9-94106bcc6995|2|3.0
.NET, ASP.NET
Visual Studio, C#, .NET