Pak rejsekufferten, og kom afsted!

Globaliseringen har på mange måde gjort verden mindre, og folk rejser rundt som aldrig før. Men hvorfor er det så fantastisk at rejse? Det er det bare. Så kom afsted. Folk er besatte af at rejse. Aldrig har de sociale medier flydt så meget over af folk, som rejser mod både nord, syd, øst og vest. Du synes aldrig, at du kommer afsted, for det er både dyrt og besværligt. Men mind dig selv om, hvorfor det er fantastisk, og kom afsted – ellers snyder du dig selv.

Det udvider din horisont, når du rejser. Du ser, at der er flere måde at gøre tingene på, og flere måder hvorpå man kan leve sit liv. Og det er sund at opleve det, for ellers er det nemt at sætte sig fast i sin vanlige hverdagsrutine og stirre sig blind på, at det er den eneste måde at leve livet på. Når du rejser, bliver tingene altså sat i perspektiv. Ikke nok med, at du kan blive inspireret til at leve dit liv på andre måder, bliver du også mindet om, at alle ikke har det så godt som du og jeg. Det er vigtig at blive mindet om.

Med rejser kommer også unikke oplevelser. Du rejser for at opleve – du rejser for at opleve nyt og for at se ting, du ikke støder på i de vante omgivelser. Ja, du bliver klogere af at rejse. Oveni købet kan du være så heldig – eller det kan faktisk garanteres – at du møder nogle mennesker, som du ellers ikke vil have mødt. De kan være meget forskellige fra dig selv, og de kan lære dig noget, du ikke vidste i forvejen.

Hvis du rejser med folk, du kender i forvejen, får du lov til at dele alle disse unikke oplevelser med dem. I vil for evigt have noget, der binder jer sammen – for det er kun jer, der har delt det. Hvad end det handler om din bedste ven, dine børn eller din elskede er det værd at dele gode stunder med dem, du holder mest af.
Så pak din kuffert, og kom afsted. Der er ingen tid at spilde i sofaen!